Louise Mieritz

Louise Mieritz' liv er fyldt med kærlighed i øjeblikket - i hvert fald på jobbet. Den 33-årige skuespiller har både hovedrollen i den romantiske filmkomedie 'Den store dag' og i musicaludgaven af Susanne Biers filmhit 'Den eneste ene'. Privat venter hun dog stadig på, at prinsen skal komme rullende på sin rustne herrecykel. For selv om Louise Mieritz elsker at slubre de mere lyserøde film i sig, behøver der ikke at være violinmusik i baggrunden for at få hendes hjerte til at banke hurtigere. "To lys på et bord på en fin restaurant kan da være romantisk nok. Men det kan også være romantisk at stå forkølet på et gadehjørne i regnvejr med våde strømper i støvlerne, mens han siger noget sødt til mig. Situationen skal bare ikke være stablet op, for så får jeg lyst til at sige "så slap dog af". Jeg går mere op i nærheden, så romantikken har en chance for at opstå," siger Louise Mieritz. I 'Den store dag' spiller hun bryllupsarrangøren Anne, der på det private plan har det svært med kærligheden. Hun har efterhånden forberedt sit eget bryllup med sin kæreste, bankmanden Steen, så længe, at romantikken for længst er forsvundet. Men kærligheden kommer uventet tilbage i Annes liv. Det kendte tv-par Anders (Nikolaj Steen) og Signe skal giftes, og Anne og kompagnonerne Lars og Jesper - der selvfølgelig er bøsser - bliver hyret til at arrangere det helt store mediebryllup. "Anne er typen, der under forretten sidder og tænker på, om stegen nu har fået nok, når hun har inviteret en mand på middag. Hun skal lære at være til stede i nuet og slippe kontrollen. Hele den der 'Alt for damerne'-romantiske forestilling om, hvordan et rigtigt hjem og et godt kærlighedsforhold skal se ud, er der jo ingen, der kan leve op til i virkeligheden," mener Louise Mieritz, der hidtil har været mest kendt for at være en del af satiregruppen Emmas Dilemma. I instruktøren Morten Arnfreds nye film har hun fuldstændig styr på, hvordan et rigtigt bryllup skal se ud og har masser af ideer til både tøj, fest, mad og underholdning. Personligt har skuespilleren ingen drømme om at blive hentet i en lang, hvid limousine med champagne og jordbær på bagsædet. "Et bryllup er en rituel iscenesættelse af kærligheden, hvor man leger en højtidelig leg med regler, der skal overholdes. Og der synes jeg, at det smukkeste er, at man siger ja til hinanden. Men jeg har aldrig haft prinsessedrømmen, og som skuespiller får jeg jo også hele tiden lov til at klæde mig ud og lege," siger Louise Mieritz, der alligevel ikke vil afvise, at hun en dag ifører sig brudebuket og kjole. "Hvis jeg finder en mand og føler, at det skal være ham for evigt, siger jeg nok ikke nej til at blive gift. Men hvis han synes, at det kun er rigtigt med alle de ting, der efterhånden hører med til et bryllup, er det nok alligevel ikke ham, jeg skal giftes med." I både form og indhold er 'Den store dag' en typisk romantisk filmkomedie a la 'Se til venstre, der er en svensker' og 'Den eneste ene', hvor de rigtige får hinanden til sidst - hvilket man egentlig har vidst helt fra starten af. "Jeg synes, at det er en vidunderlig genre og kan godt lide vellykkede film som 'Adam og Eva', 'Fire bryllupper og en begravelse' og så selvfølgelig 'Den eneste ene'. Der er kemien rigtig mellem hovedpersonerne, og det er den, der afgør, om det svinger. Og det gør det for eksempel ikke i 'The Wedding Planner' med Jennifer Lopez. Man tror ikke på hende, og jeg synes faktisk ikke, at hun hører hjemme i den genre," siger Louise Mieritz, der derimod er en stor fan af Julia Roberts: "Hun er sødmefuld og charmerende og er ikke bange for at smide sin forfængelighed. Og man er nødt til at træde lidt i spinaten, som man også gør i satire, hvis det skal være rigtigt sjovt," siger skuespilleren. Og det gør hun selvfølgelig i 'Den store dag', der også har fulgt genrens opskriftsbog med hensyn til birollerne. Den ene af filmens bøsser er således ultra-feminin, mens bankmanden er overdrevet pertentlig og kedelig. "Man tegner altid bifigurerne skarpere op, for det er vigtigt, at de er sjove. Og det er jo dem, der kommer med kommentarerne og stiller de spørgsmål, som afspejler hovedpersonens krise," siger Louise Mieritz.